Ord om at være den søde.. den pæne.. den ordentlige... den, der sørger for, at de andre har det godt... glatter ud... løsner konflikter...
....indtil man lige pludselig er den, der skriger højest!
Højlydt eller på den stille måde ved at falde sammen som en helt slatten, hårdtopvredet karklud..
Kender du det?
Hvor kan man tage sig godt af alle de andre.. og hvis man er heldig, så kan man endda få taknemmelige smil retur. Det kan også være, at familien, venneflokken eller kollegaerne bare har vænnet sig til, at med Jytte, så er der bare styr på tingene.. Hvis bare Jytte er der, så kan man selv smække benene op og bare møde op på frihjul. Der er styr på stemningen og alle detaljerne til et godt møde eller fødselsdag.
Men hvad er det, hun kan hende Jytte?
Helt tænk så er Jytte måske vokset op i et såkaldt mønsterhjem eller kernefamilie. Alt var fint -udadtil. I hendes barndomshjem var det mest velanset (Læs: kun velanset!), hvis Jytte opførte sig, som en pige skal og bør. Stille, høftligt, lyttende, velopdragent. Jyttes forældre var skam søde mennesker, men de havde travlt med deres eget og mente som mange andre, at børn skulle ses og ikke høres, og at følelser var noget, man skulle lære at styre. De skulle bestemt ikke styre en. Hvis de gjorde det ind i mellem alligevel, så måtte man lige gå (væk fra fællesskabet!) på værelset til den grimme vrede, var drevet over. Eller få styr på den der skøre angst. Der er jo ikke nogen tiger under sengen. Det ved enhver voksen. Jytte knoklede i skolen for at være dygtig og måske få farens anerkendelse. Han var selv en aktiv og succesfuld erhvervsmand. Han var ikke så tit hjemme, så det var deres mor, der stod for det meste i hjemmet.
I dag er Jytte nok et eller andet sted over 30 år og har et par små eller halvstore børn, der kræver hende i en stor del af hendes fritid. Hun har derfor fået rigtig travlt med at skulle leve op til de nu helt fastsatte indre regler om at sørge for alle de andre, mens hun er sød, flittig, dygtig, stille, behagelig osv osv.. Det er altså hårdt arbejde! 24/7. Hun har fået en god uddannelse og et godt job med en masse ansvar, for det har givet hende mulighed for at præstere og være meget velanset, at hun har lært disse dyder. Det gør det dog meget svært lige nu, at det er blevet alt for meget om ørene på hende, men at hun ikke har lært, hvordan man mærker eller tager sig af, når kroppen siger stop.
Hun kan bare mærke, at hun har lyst til at brække sig, når chefen anerkender hendes rolige væsen og styr på tingene. At hun får tiltagende ondt i maven bare ved tanken om en ny arbejdsuge. Denne tanke sniger sig allerede ind på hende søndag eftermiddag nu. At hun oftere og oftere får råbt af ungerne, når de igen er i konflikt. Hun prøver febrilsk at løse det ved at regne ud, hvordan hun lige kan optimere lidt mere der, og hvordan hun lige kan klare det dobbelte på den halve tid der. Måske en måltidskasse er løsningen... de burde altså også spise sundere (tænker hun og hælder en spand kaffe ned med lys og lækker chokolade..)
Jytte får en tiltagende lyst til at græde. Hun ved ikke hvorfor. Det går jo egentlig godt det hele. Børnene trives, det er spændende på arbejdet, og hun bor i et hus præcis som hun engang drømte om. Hun oplever også, at hun ret nemt begynder at græde. Det er som om følelserne sidder helt udenpå tøjet.
Når jeg møder fantastiske personer som Jytte i min klinik, så får jeg ind i mellem lyst til at skrige på deres vegne. Hold nu op de har løftet mangt og meget gennem rigtig mange år. Jeg kan godt forstå, at de har fået nok. At det mærker en utrolig træthed, men også en handlingslammelse i forhold til at ændre situationen.
Vores handlekraft ligger opaf vores vrede, og den er jo blevet pillet helt ud af regnestykket. Det er derfor et umiddelbart valg mellem at være den søde, den pæne, den ordentlige -eller gå helt i handlingslammelse. Ikke mærkeligt at man holder fast i det første så længe, som kroppen kan stå.
Det bliver den bare ikke ved med at gøre. Den er nemlig så selvkærlig, at den lægger os ned, hvis vi presser os selv for meget. Det gør Jytte. ALT for meget. Ikke fordi hun ikke skal bruge de har sider af sig selv. De er da helt fantastiske. De skal bare ikke være 110 procents regler. De skal ikke bruges 24/7 og uanset situationen. Hvad nu hvis hendes chef kræver urimelige resultater eller ansvar af hende? Hvad nu hvis børnene er i konflikt på konflikt? Hvad nu hvis der er en veninde, der helt reelt bare køre på og udnytter Jyttes evner på det groveste?
Hvornår er nok nok? Hvornår må jeg skrige??
Skrig er selvfølgelig sjældent konstrutive i det sociale rum, så helt reelt, så skal man stoppe et godt stykke inden skriget. Lære at mærke grænsen, anerkende den og sætte ord på den. Øve sig i at være i sit eget selskab og mærke hvad kroppen fortæller en. Hvorfor gør maven ondt hver søndag? Hvorfor sveder håndfladerne, inden mødet med den kollega? Hvorfor banker hjertet lidt ekstra, når ungerne træder ind ad døren?
Det handler om at lære sig selv at kende. Helt enkelt.. Lære alle siderne.. også dem, der ikke var plads til gennem barndommens fokus på god opdragelse. Genopdage egen evne til at sige til og til at sige fra -og med succes og helt uden bål og brand.
Det kan også være meget forløsende at skrige. Ud over Vesterhavet eller ned i en pude, hvis du vil prøve den blide version. Det er så langt fra den pæne pige, som man næsten kan komme. At skrive og gøre sig grim for et lille øjeblik, som den sten på billedet, som lå og kiggede på mig på stranden en morgen. Fyldt med vand "i munden", som venter på at få lov til at komme ud. Man skal sluge nogle kameler ja, men ikke dem alle, og ikke flere, end der er plads til i maven ;)
Husk dig... husk dine grænser.. husk din evne til at sige eller skrige NEEEEEEJ, STOOOOP...
Du er vigtig <3
Kærligst Sheila Naja
Hvis du har brug for hjælp....
Så har jeg individuelle sessioner om lige præcis dette. For det er så svært at vende bøtten selv. Her arbejder vi med det langsomme tempo og med oplevelser fra nuet og deres tråde til situationer i din historie. Det handler rigtig meget om helt konkret at genskabe forbindelsen fra dig til dig og gøre dig i stand til at tage bevidste valg fremadrettet. Kontakt mig via 49402585 eller naturligvaeren@gmail.com og hør mere.