top of page
0A1A3142.jpg

MINDFULNESS OG TERAPI I NATUREN

Skovbadning eller mindfulness i naturen vinder frem i disse år. Det er der en god grund til. Skoven har en fantastisk indvirkning på vores velvære og stressniveau. Det er en meget effektiv modpol til vores hverdag, som ofte er præget af gøren og præstation. Naturen støtter det bare at være, at sanse og nyde. I naturen får man rigtig meget givet. Det er nemmere at genfinde denne væren i naturen, da naturen virker beroligende på os.

Der er meget forskning der gennem tiden har påvist, at ophold i naturen gør en forskel i forhold til både krop og psyke. Det gælder bl.a i forhold til stressniveau, koncentrationsevne, tankemylder, blodtryk og humør.

En af teorierne bag er, at naturen giver os et rum, hvor der sker nok til, at hjernen bliver stimuleret, men ikke for meget til at den keder sig og bliver rastløs. Det er derfor et nemt sted at øve sig i at finde ro og kontakt indad. Denne oplevelse af væren man får med sig derfra kan så bruges i løbet af dagen, selvom naturen måske ikke er lige udenfor vinduet hele tiden.

I det individuelle rum bruges skoven som aktiv klinik. Vi bevæger os rundt i skoven sammen med den terapeutiske samtale. Vi går et stykke og sætter os så ned et sted, hvor du føler dig tryg. Det kan være i skoven et sted eller på stranden. Bevægelse fører til en slags flow i samtalen og kontakt med det svære, og det at sætte sig og komme fysisk i ro, giver noget andet. Dog altid med skovens fantastiske påvirkning omkring dig. Sammen med de input, den altid kommer med på sin helt egen måde.


Mindfulness i skoven for grupper har fokus på fordybelse og sansning.

Jeg guider en gåtur på omkring 2-4 km. Primært i stilhed og i roligt tempo med forskellige øvelser undervejs. Det kan være mindfulness, sanseøvelser eller øvelser med udspring i forskellig symbolik. Øvelserne har til formål at styrke det, som skoven kan give dig og udnytte rummet med den skærpede kontakt indad, så det, du kommer i kontakt med her, bliver nemmere også at finde kontakt med udenfor skoven. Det er øvelser, som du kan tage med dig på fremtidige ture i skoven. De virker stressreducerende og kan øge din evne til at mærke dig selv og rumme det, der sker både inden i dig og omkring dig.

Hele familien vinder på en tur i skoven. Her kan træningen i fordybdelse, sansning og ro kombineres med lege, hvor generationer virkelig kommer i øjenhøjde og får trænet grinemusklerne sammen. Fantastisk at starte en familiefest eller fødselsdag her. Efterfølgende kan I bruge området ved Brejning havn med naturlegeplads, madpakkehus, bålplads og shelters, som alt sammen ligger med den smukkeste udsigt ud over Vejle Fjord.


Jeg arrangerer løbende ture ud i naturen i området omkring Brejning for alle aldre. Du kan holde øje her på siden eller via min facebookside.

Mindfulness i naturen kan også bookes individuelt eller i grupper. Her i Brejning eller tættere på jer.

Fx forkælelse til familien, en veninde, en gruppe kollegaer, en polterabend eller et særligt indslag til en fødselsdag.

Kontakt mig ved interesse.

Prisen starter på 1250,- afhængig af varigheden og gruppens størrelse.

Naturterapi: Service
0A1A3159.jpg
0A1A3074.jpg
3O9A2782.jpg
20200504_113409.jpg
20200501_090405.jpg
20200504_113522.jpg
20200504_090926.jpg
0A1A3117-Edit.jpg
0A1A2963.jpg
0A1A2975.jpg
20200915_180339.jpg
20200906_152211.jpg
trærødder.jpg
20190908_110248.jpg
received_511328896104707.jpeg
Naturterapi: Gallery
bottom of page