Hvordan er dit forhold til dig? Er du sådan en, der skal hives med under armen med en lettere irriteret og utålmodig mine. Hvorfor er jeg nu ked af det igen? Hvorfor er jeg træt, når nu vi skal have styr på xxxx eller deltage i xxxxx? Jeg burde steppe up og klare det! Kaskader af negative tanker eller blot let utilfredshed følger dig ofte på livets sti. Livets sti er ikke rigtig den, du har valgt, men mere den, der dukkede op. Den, der føles tryg måske -selvom du reelt føler dig i en evig knoklen, steppen up og leven op til.
Sådan er der rigtig mange, der har det. Vi har på sin vis lært det helt fra små; både i hjemmet og i skolesystemet. At klippe en tå og hukke en hæl. Tilpasse os. Klare skolen, klare pligterne, smile. Så forældre eller lærere ikke bliver skuffede eller måske direkte vrede. Derudover har vi som mennesker brug for at opleve, at vi passer ind i flokken, der er omkring os. Det giver en helt naturlig tryghed. Også selvom det er på trods af den, vi er. Når nogen bliver vrede eller skuffede, så føler vi os afvist. Så er gruppetilhørsforholdet i risiko. Tænk, hvis jeg bedre kan lide en anden farve, noget andet mad, nogle andre politikere og holdninger. Tænk hvis min grænse er et andet sted end de andre lader til at have deres? Tør jeg sige det højt?
Måske er du en af dem, der i stedet har håndteret risikoen for at skuffe nogen eller gøre nogen vrede ved at have fokus på at skille sig ud. Rebellen, der er gået mod lærerne og mod forældrene. Har skabt sin egen vej frem for at passe ind. Ikke i en tryghed, men i et forsøg på her at finde kontrol. Det kan føles ensomt, men styrken føles bevaret. Der er dog stadig det samme på spil. Her vælger man bare med vilje at stå uden for gruppen, så det ikke er dem, der "smider" en ud via skuffelsen, vreden, afvisningen.
Det er mega sårbart at begynde rejsen tættere på sig selv. Hen til den livssti, som har sig selv med. Det er lidt et børn af 80'erne (og deromkring!)- syndrom. Vi er blevet virkelig gode til at præstere, gøre andre glade, udglatte, tilpasse og leve på trods af os selv. Uden meget plads til det farvestrålende, kreative, mærkelige, grimme og rå. Til begæret og lysten, til grænserne og de indre behov. Udadtil lever vi i overflod, men indeni er vi tilpasset og ofte forladte. Det gør ondt, og betyder, at selv det fineste liv set udefra, kan føles tomt og trist indeni.
Jeg kender det selv. Jeg har fået skabt en hverdag, der begynder at nærme sig den, jeg er. Det selvstændige, naturen, det spirituelle og psykologien. Familieliv og hverdag midt i Danmarks smukkeste natur. Der er dog stadig en del, der er på trods. Der er stadig meget leven op til normer og andres forventninger. Det er en proces, der indeholder en masse skridt, og jeg står fortsat overfor nogle af de svære. Fx det at leve så langsomt, at jeg mærker livet. Sådan virkelig. Mærker tomheden, foranderligheden, utrygheden, lidelsen, glæden, kreativiteten. At jeg ikke behøves at fylde kalenderen hverken arbejdsmæssigt eller privat. At jeg ikke behøves, at udfylde hvert et øjeblik med noget, der er direkte værdiskabende for andre. Jeg må gerne være... jeg må gerne spilde min tid og se den strømme ud i ingenting mellem mine fingre... Jeg må gerne tage en dag ud og ingen penge tjene, men nusse om noget kreativt, der bliver grimt og udueligt og ikke skal bruges til noget som helst. Jeg må gerne tage tiden til mig.. Finde sofaen og bare kigge op i loftet... Tage min shamantromme med i skoven og give den gas med tromme og stemme -selvom nogen kunne risikere at komme forbi!
Det er sjovt at give plads til tankerne om, hvad livets skole indtil nu har lært en er nærmest forbudt og helt utilgiveligt.. På skrift ser det så skørt ud. Tænk, at det kan være farligt. Jeg vil til hver en tid give alle omkring mig lov til præcis det. Der er dog andre regler for mig ;)
Kender du det?
Jeg kender det selv. Jeg har fået skabt en hverdag, der begynder at nærme sig den, jeg er. Det selvstændige, naturen, det spirituelle og psykologien. Familieliv og hverdag midt i Danmarks smukkeste natur. Der er dog stadig en del, der er på trods. Der er stadig meget leven op til normer og andres forventninger. Det er en proces, der indeholder en masse skridt, og jeg står fortsat overfor nogle af de svære. Fx det at leve så langsomt, at jeg mærker livet. Sådan virkelig. Mærker tomheden, foranderligheden, utrygheden, lidelsen, glæden, kreativiteten. At jeg ikke behøves at fylde kalenderen hverken arbejdsmæssigt eller privat. At jeg ikke behøves, at udfylde hvert et øjeblik med noget, der er direkte værdiskabende for andre. Jeg må gerne bare være... jeg må gerne spilde min tid og se den strømme ud i ingenting mellem mine fingre... Jeg må gerne tage en dag ud og ingen penge tjene, selvom jeg kunne(!), men nusse om noget kreativt, der bliver grimt og udueligt og ikke skal bruges til noget som helst. Jeg må gerne tage tiden til mig.. Finde sofaen og bare kigge op i loftet... Tage min shamantromme med i skoven og give den gas med tromme og stemme -selvom nogen kunne risikere at komme forbi! Jeg må gerne bruge penge på kurser og workshops, selvom jeg ikke ved, om det vil give mig noget som helst andet end en oplevelse.
Vil du med på rejsen hen mod dig selv? Med mindre trods og mere dig?
Øvelser
Prøv at skriv ned, hvad du ikke må, og som du virkelig savner. Noget af det, der stort som småt, giver dig næring helt ind i hjertet.
Start i det små, hvis det er svært; Når du handler ind, vasker tøj, er social i trygge omgivelser.. Lad dit indre bestemme tempoet og grænserne frem for det ydre.
Vælg én større ting fra din liste og få det i din kalender. Udfør det.. lad tankerne flyde (de kan godt blive pænt bange og negative) og vendt med at vurdere til bagefter. De kan være en ordentlig følelsesmæssig omgang, så hold fast i din beslutning med din adfærd.
Gode, stærke sætninger, der kan styrke dig på din vej
"Jeg lever sammen med mig"
"Jeg har mig selv med i de skridt, jeg tager. Kærligt og med respekt for mig og for dem omkring mig
"Der gælder samme regler for mig, som for de andre"
"Jeg ønsker det samme for mig, som jeg ønsker for alle dem, jeg holder allermest af"
Har du brug for hjælp til din rejse, så husk, at jeg tilbyder individuelle forløb med højt til loftet og dybt til sjælen. Hos mig er der altid fyldt med nærvær, ro og dybde. Jeg har ikke flere klienter, end at hver og en har plads og fokus, så længe processen kører. Jeg har både samtaler i min lille klinik og under trækronerne. Kontakt mig helt uforpligtende, hvis du vil høre mere med udgangspunkt i din situation.
Ønsker dig en smuk og givende rejse -den vigtigste i livet. Rejsen til dig <3
