Der er mange holdninger til det at være særligt sensitiv -især til, om det overhovedet eksisterer. Det bliver let til en diskussion om, hvorvidt det skal være en diagnose eller ikke og ind i mellem til, om særligt sensitive enten bare skal træne hårdere i det der robustheds-kapløb eller måske fejler alt muligt andet.
Det er rigtig ærgeligt. Jeg møder mange, der uanset ovenstående diskussion, deler bestemte karaktertræk. Reagerer på sanseindtryk før andre, de kender. Som kan mærke, hvordan andre har det og let påvirkes af det i deres eget humør. Som bliver udpræget trætte, hvis de har været et sted med mange mennesker og indtryk, som ofte oplever et behov for at trække sig og lige være alene. Som kan beskrive den smukkeste indre verden fyldt med farver og store følelser, men også en hverdag præget af stress, angst og depression og en grundlæggende følelse af at være forkert. Tanker om, at man burde kunne det samme, som man ser de andre kan. Gentagne fejlslagne forsøg på at leve op til dette. Selvværdet og tilliden til sig selv kan ligge på et lille sted.
Så uanset en diskussion om, hvorvidt "det findes", så møder jeg dem. Jeg møder det også i min egen væren i verden og har været hele turen igennem med at få stress, depression og angst, slå mig selv i hovedet med hvad der dog var galt med mig, knokle på, falde sammen osv. Hele møllen. Jeg har også efterhånden fundet en ro i at være mig, fundet styrkerne og rigdommene og fået tilpasset min hverdag til den, jeg er. Jeg kalder det at være sansestærk. Jeg mærker folk omkring mig, jeg påvirkes af andres sindsstemninger, jeg kan se, hvordan de har det uanset, hvad der mund siger, jeg bliver træt, når jeg er for meget på og der er for mange sanseindtryk. Jeg skal bruge mere tid på opladning og ro, end jeg nogengange har tålmodighed til ;) Men det er altid godt givet ud. Til gengæld er verden så utrolig smuk, når jeg ikke laver andet end at ligge der i hængekøjen, sidde op af et træ i skoven, lytter til stille musik eller laver krea med hænderne. Jeg græd side for side, da jeg første gang læste om det at være særligt sensitiv i en bog. Jeg følte mig så set. Jeg så pludselig, at jeg måske var helt rigtig, og at jeg ikke var alene. I følge flere forskere er det et karaktertræk, som 20 % af befolkningen har i øget grad!! Det findes, og kan du genkende dig selv i dette indlæg, så er mit største håb, at du vil tage ejerskab af det og begynde at tage dig af den del af dig præcis som resten af dig. Har du et skadet ben, løber du heller ikke et marathon ;) Vores sind er ikke en skade, men et smukt og ind i mellem besværligt vilkår, som vi må bære med os.
Følgende karaktertræk er ofte genkendelige:
En opmærksomhed på det ubegribelige. Det usagte. Det mellem linjerne
Følsomhed overfor andres stemninger, som man let påvirkes af, så din egen ændres
Udkørt efter en dag med mange mennesker og/eller sanseindtryk
Overvældes let af kraftige sanseindtryk -høj musik, kraftig lugt, sirener, grove tekstiler, lys
Rigt sammensat indre liv
At opleve at blive dyb bevæget af musik, kunst eller naturen
At blive let forskrækket
At blive irriteret, hvis andre beder en, om at gøre mere end én ting ad gangen.
At have svært ved at udholde at se voldsomme film eller nyheder
Oplever selv stress, hvis man er iblandt andre, der stresser
Bliver rystet af forandringer -især de pludselige
Sult skaber em stærk reaktion. Fx afbrydes koncentrationen eller ens sindsstemning
Prøver at sige fra, men kan ikke bære at mærke andres skuffelser eller vrede, så trækker hurtigt i land igen
Måske du kan genkende dig selv i flere af de ovenstående. Måske du altid har haft det på fornemmelsen.
Uanset.. hvis du kan genkende noget af ovenstående, så vil du sikkert også kende til denne oplevelse af at føle sig forkert. De fleste er opdraget til at skulle være robuste, logiske og rationelle, kunne have mange bolde i luften, trives i foranderlighed, klare lange seje træk, være åben og sociale.... Det er så ikke lige spidskompetencen hos de fleste særligt sensitive.
Ovenstående kan de færreste reelt leve op til 24/7. De særligt sensitive er bare dem, der mærker det usunde først. De reagerer egentlig på meget af det samme som alle andre, men de reagerer tidligere og det er derfor en fuldstændig indiskutabel del af din hverdag, hvis du er særligt sensitiv -at skabe plads til at passe på dig!
Hvordan gør man så det??
Pauser.... Prøv at tage en pause 2-3 gange hver eneste dag. Det kan være et par små pauser og så en lit længere. 10 åndedrag du lige følger, en kop te du nyder uden at lave andet, en lille stund med lukkede øjne eller måske stirren på alt og intet ud af vinduet. Mærk dine fødder, sig sætningen til dig selv "jeg er mig, og jeg er lige her". Pauser hjælper dig tilbage i kontakten med dig, hvilket er vigtigt, når du ofte trækkes over i kontakten med andre. Hvordan har du det mon selv lige nu? Redskaberne fra shamanismen har hjulpet mig meget til at genskabe denne kontakt fra mig til mig. Trommen, krystallerne og kraftstaven er noget af det, der hurtigst kan få mig tilbage til mig.
Derudover skal du prøve at være lidt selvkærligt og nysgerrigt undersøgende ift., hvad der trækker allermest af din energi i hverdagen. Er der noget af det, der kan slippes? også selvom det påvirker andre (det er svært at påvirke andre, når man kan mærke deres skuffelse, afmagt, vrede osv!!) Prøv samtidig at se på, hvad der nære dig... Er der noget af dette, du kan gøre mere af? Er det bedre at nyde ungerne en tur i skoven eller ved stranden end hjemme? Eller lave lidt krea hver dag bare dig? Kan du trække dig i løbet af eftermiddagen/aftenen, så den ikke bliver det lange seje træk og lave noget bare 5-10 minutter, der nærer dig? En meditation, en hyggelig Podcast/Ted-talk, en lille langsom gåtur?
Til sidst kan det være vigtigt at øve sig i, hvornår man skal mærke andre, og hvordan man kan lære at trække det til sig. Hvordan man trækker den det støvsugerslange lidt til sig, så man ikke både mærker alt det andre slås med, men også suger det til sig og mærker det som var det ens eget. Det kan være svært at gøre på egen hånd, da der som regel er meget på spil. Du kan prøve at øve dig lidt i safe zone, når du ser film. Skal du mærke ALT, hvad de mærker? Eller kan det stille og roligt være noget, dem på skærmen oplever? Derefter kan du øve dig overfor kollegaer og perifere venner. Eller på en tur i Netto ;) Du kan lave en fin bobbel rundt om dig for dit indre blik, som du selv vælger størrelsen på. Måske børnene godt må være i den (det er de små børn uanset), men de andre i toget, skal ikke være det. Naboerne skal heller ikke (den bobbel kan seriøst være stor nogen gange..). HVer aften kan du slutte af med lige at børste skuldrene rene for det, der måtte have sat sig fast i løbet af dagen som ikke er dit.
At være særligt sensitiv eller sansestærk er en smuk og rig sanseverden. Nyd den og giv dig plads til, at det er din måde at være i verden. Lad de andre gennemføre det der marathon, mens du nyder udsigten på den rolige gåtur.
Ønsker dig alt det bedste præcis som du er
Kærligst Sheila Naja
Hvis du har brug for min hjælp <3
Jeg har et 8 ugers forløb, der starter op her d. 8. september og igen i februar 2021. Her skal vi arbejde med at være, som vi er. Arbejde med grænserne, det at sætte dem og få plads til at få værdierne og smilene i spil. Vi arbejder konkret med øvelser og træning til at være i kontakt med sig selv, og vi sætter det i spil, så det ikke kune bliver ord tirsdag aften, men en del af din hverdag, inden vi slutter. Vil du være med? Du kan læse mere her:
Jeg har udviklet en æske med 50 små guidede pauser lige til at trække, hvor som helst og når som helst. Med en æske i reolen eller tasken har du altid muligheden for at have inspirationen til hvordan lige ved hånden. For mange er det det, der skal til for at få det gjort. Træk 3 kort fra æsken om dagen og du vil med stor sandsynlighed mærke en forskel på din væren i din hverdag
Jeg tilbyder individuelle sessioner både i naturen og i min klinik. Her kan vi meget konkret arbejde med nerve- og sansesystemet. Med at finde de metoder, der virker bedst for dig ift. at finde roen og ind til din kerne, når påvirkninger udefra har fået dig ud af balancen (igen..). Vi kan arbejde med, hvornår det er konstruktivt at bruge din sensitivitet, og hvornår det er for slidsomt. Hvad man gør ved de følelser, det vækker, når du lader folk være i deres lidelsen, selvom du mærker den. Du kan læse mere her