top of page

At være psykolog på shamanens vej - den gensidige styrke

Jeg er psykolog på shamanens vej. Psykolog ved de fleste, hvad er. En dedikation til faget på universitetet i 5 år med en fantastisk mulighed for at nørde og fordybe sig i alle aspekter af det menneskelige sind. Min interesse har altid ligget på sammenhænge. Sammenhænge mellem krop, sind og ånd. Mellem sygdom, sundhed, psyke og oplevelsen af, om man har et "godt" liv. Sammenhænge mellem det oplevede og reaktionerne og sammenhænge mellem vores valg og vores trivsel.


Jeg har arbejdet i snart 11 år med terapi og gruppeforløb. Fordybet mig i den praktiske del af psykologien. Med den største respekt fulgt menneske efter menneske på den fantastiske vej fra lidelsesfuld til lidelsesfri. Fra hverdag med kamp til hverdag med nydelse. Ikke at alt er tryllet væk eller omstændigheder ændret. Det er den enkeltes forholden sig til sig, der ændres og den enkeltes handlemuligheder, der øges. Den enkeltes væren i sin virkelighed. Er det en kamp om overlevelse eller en svømmetur på livets bølger? Hvor den enkelte nu ved, hvordan de kan forholde sig både på toppene og i dalene.


Shaman -hvad betyder det? Shamanismen er en 50.000 år gammel tradition. Den bygger på observationen af naturen og mennesket i den. En helt grundlæggende forståelse af naturen, som vi i det moderne liv er kommet langt væk fra. På hvad der sker, når der er ubalance og sygdom, og hvad der kan genskabe balancen. Helt grundlæggende på hvordan en krop, der er syg, kan hjælpes tilbage til godt helbred. De arbejder meget med energierne i kroppen og i feltet omkring os - og både med healing og med forebyggelse. De ser blandt andet på kost, bøn, tilgivelse og forbundetheden til naturen. Herunder også brugen af naturens kraftfulde urter og en enorm viden om, hvilke der udrenser, støtter eller healer hvilke udfordringer. De afholder kraftfulde ceremonier, der støtter og healer. De ærer naturen og det afgørende samarbejde med denne.


De arbejder ikke kun på det fysiske niveau med kroppen og dens kemiske processer som lægevidenskaben i dag typisk gør. Det er et meget vigtigt plan, når det gælder overlevelse og det at redde liv akut. Stor respekt for lægevidenskaben i forhold til dette! Vil lige understrege, at det for mig ikke er enten/eller. Hver ting til sin tid. De arbejder heller ikke kun på sindets plan med følelser, sprog, som psykologerne typisk gør. De har den enkeltes energifelt, sjælsplan og spirit med. Energifeltet er vores aura. Et energifelt rundt om os, som kan afsløre meget omkring, hvordan vi har det, og hvad vi har med os. Der kan simpelthen hænge ting fast, som vi har brug for at slippe. Gamle tanker og vaner om, hvordan det hele nok bliver, som kommer til at støtte, at det går i opfyldelse, indtil vi får det sluppet. Det kan heales gennem shamamens energiarbejde og virkelig skabe store forandringer. Sjælsplanet er individuelt og spirit er når vi gennem ceremonier arbejder for vores samlede spirit. Her hvor vi alle hænger sammen og påvirker hinanden.


Jeg har i mit private liv selv søgt hjælpen og udviklingen her. Blandt clairvoyanter, shamaner, healere og kloge, vise kvinder. Jeg har suget til mig, løst indre knuder op og ændret på min egen væren i verden. Jeg har derudover altid rådført mig med naturen, ånderne og englende omkring mig. Rådført mig med det guddommelige. En shaman beskrives som en, der selv rejser og en, der kan forbinde den spirituelle verden med den almindelige verden. Det kan beskrives som værende en optrænet evne til at være i forskellige bevidstheder. En shaman kan både være i den almindelige bevidsthed med psykologien og det logiske. Det vi alle ser ala "det træ er et bøgetræ". Men en shaman kan også rejse i en shamanistisk eller spirrituel bevidsthed og her tages imod guidning til brug for den, der søger hjælp. Fx. sanse og tage imod budskaber fra bøgetræet. Det giver en ekstra dimension, og det giver en masse skønne genveje, når det kommer til selv at finde vej og guide andre på deres vej. Lidt som at lede efter en nål i en høstak og kunne spørge og få svar på, hvor den ligger. Det gør det noget nemmere. Dertil er der kraftfuld hjælp til at få den healet, så man ikke længere skal gå og være bange for at træde på den!


En shaman er altså en, der rejser i en anden bevidsthed. Man kan kalde det åndeligt og snak med væsener i naturen og omkring os. Man kan også kalde det at have arbejdet på at skærpe sin intuition og analytiske sans. For mig har det altid været der, og gjort, at hvis jeg lige stopper alt støjen i hovedet, så kan jeg se meget klart, hvad der reelt foregår -både indad i mig og i folk omkring mig. Det kan kaldes at kanalisere eller være claivyoyant. Det er meget bundet til naturen for mit vedkommende. Herhjemme er det en meget almindelig vending, at jeg lige "talte med skoven". Den giver så fine svar fyldt med omsorg, styrke og tillid. Den hjælper mig med at navigere, håndtere og finde vej.


En shaman er også en, der selv rejser og ofte har shamanen prøvet meget på egen krop og i eget sind. Det er en del af "uddannelsen" og indivielsen som shaman, at man har prøvet mange af de afkroge selv. Her er jeg også blevet godt oplært. Jeg har personligt erfaring med rigtig meget af det tunge og svære -og også vejen videre derfra. Det at søge hjælpen i skoven eller i åndeverdenen efter at have ligget opgivende i fosterstilling med tårene løbende et par dage. Jeg ved selv, hvordan det er at være hårdt ramt af stress, jeg kender til angst, til at opleve en depression indefra, til at have kroniske smerter og til, hvordan en lang og sej genoptræning tilbage til livet påvirker ens følelser og tanker. Jeg har været igennem en fødsel med komplikationer og risiko for at miste mit barn midt i begyndelsen, og igennem omvæltningen til rollen som mor til et barn med en varig fysisk skade. Jeg kender til at være pårørende til en med hjerneskade, der langsomt og stødt ændrer personen og fjerner den mor, jeg havde engang. Dette ser jeg som en vigtig del, af den jeg er, når jeg med ydmyghed og styrke hjælper andre i deres hverdag og deres virkelighed. Jeg kender det indefra, jeg kender det psykologisk og jeg kender det spirituelt. Det forenes til noget, der virkelig kan rykke og flytte på det, der ellers synes fastlåst og gør bare det hele så meget nemmere. Det har også åbnet mig hjerte for en dyb og ægte medfølelse med dem, jeg møder, som står midt i det svære. Jeg ser mig ofte mere som en søster, end som en behandler, men nyder at min viden og evner kan gøre en forskel, der hvor det er sværrest.


En del af det shamanistiske er også en masse kraftfulde redskaber fyldt med healing og styrke -den shamanistiske tromme, der altid kan give mig jordforbindelse og genskabe min balance i mig mig. Raslen som kalder kraften hjem og sætter et fokuseret udgangspunkt. Krystallerne til healing og spændende indre rejser efter visdom og svar. Forskellige medicin kort med dyr, engle og alfer, der ligeledes er klar til at give tryghed, svar og inspiration. Derudover røgelse til at rense vores aura eller energifelt, så vi ikke slæber rundt på det, de andre får smidt fra sig. Eller det vi lige tager, fordi det må være hårdt for dem af have med sig ;) Jeg søger også mod månen og dens cyklus, så vi især som kvinder kan ære den del af vores energi og bruge den aktivt. Så vi ikke fanges ind i en hverdag med troen på, at vi er i samme enerigflow hele tiden og altid kan være udadvendte og præstere. Månen bevæger os og giver perioder med indadvendthed, nyskabelse, fuld power og tilbagetrækkethed igen. Det er ren magi, når det flow bliver en del af hverdagen frem for en evig battle eller forvirring. Velkommen til at være kvinde :)


Psykologien og det shamanistiske er for mig en forening, der har været på vej i alle årene, og det er kraftfuldt og meningsfuldt. Naturen, dens inderside (den shamanistiske bevidsthed), min intuition og kanalisering, nålen i høstakken, den enkle vej blandet med et solidt fundament i både den praktiske og den nørdede del af psykologien. 2 plus 2 giver langt mere end 4 med dette udgangspunkt.


Jeg glæder mig til at dele det med dig <3

(du kan læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig under billedet)


Kærligst Sheila Naja

Hvis du har brug for min hjælp:


Jeg tilbyder individuelle sessioner og forløb både i min klinik i Dyrehaven 20 og i skoven. Enten her i Brejning eller en skov nær dig. Her tager vi udgangspunkt i det, du søger og jeg bruger psykologien og shamanismen til at hjælpe dig videre på din vej. Vi arbejder med indre rejser og healing til kraftfulde forandringer.


Gruppeforløb. D. 15. 9 starter jeg det næste 8 ugers gruppeforløb op. Her vil psykologien og shamanismen gå hånd i hånd og føre dig tættere på den hverdag, du ønsker. Vi skal arbejde med trommens kraft, mindfulness, med at slippe det, du ikke længere skal have med dig. Gamle sætninger og "regler" skal slippes og nye sætninger og handlinger med egenomsorg og dine værdier skal sættes i spil. Alt sammen i en lille og tryg gruppe med masser af tid til dig. Du kan læse mere her https://www.xn--naturligvren-fdb.dk/event-details/farvel-til-stress-lad-din-energi-finde-hjem


133 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Post: Blog2_Post
bottom of page