Søg
  • Naturlig Væren

At turde kigge på drømmen - og hente den hjem til næste lille helt overkommelige skridt

Ofte ved vi godt, hvor vi gerne vil hen. Hvordan hverdagen skulle se ud, hvis der skulle være mere plads til at være den, vi er. Mere plads til det nære, det vigtige, til vores værdier. Det kan dog virke fuldstændig umuligt at overskue! Vi fortsætter hverdagen mere eller mindre, som vi kender den. Det er trygt og godt, selvom vi mærker, at noget mangler, og at det måske i virkeligheden slet ikke er trygt og godt, men virkelig slidsomt og en lang kamp. Men det gå jo for nu, og hvor skulle jeg dog ende og begynde? Og hvordan skulle jeg få luft nok til at ændre på noget?


Vil du have lidt inspiration til, hvordan denne drøm kan blive til små overskuelige skridt? Så læs videre...


I utallige generationer har vi stået og kigget ud over havet. Ud mod horisonten. Herude har vi altid kunnet komme i kontakt med håbet. Derude mødes himmel og hav og glider sammen til et. Herude er det ukendte og det endnu uopnåelige. Vi kan derfor fylde det med lige det, vi ønsker. Vi kan stå og dvæle og mærke håbet om en fremtid med lige det, vi ønsker. Det har nok handlet om mange emner; håber om en god fangst, om at finde kærligheden, genfinde godt helbred. I dag er der mange, der drømmer om en fremtid med mere plads til sig selv! Med mere plads til at være den, man er. Til en hverdag, der kan leves med afslappede skuldre og dybt og nærende åndedræt. Smil på læben over at kunne nyde de små og store øjeblikke, der har værdi for dig.


Det kan dog være utrolig svært at se vejen fra stranden og helt ud til horisonten. Det kan nemt blive til en lille drømmestund, inden hverdagen kalder igen. Sådan behøves det ikke at være. Der er nemlig en usynlig vej derhen, der kan gøres synlig og helt overskuelig. Skridt for skridt.


Prøv at forestil dig, at du står og kigger ud over horisonten (eller giv dig selv en tur til stranden!) Giv nu dig selv lov til at se og mærke din drøm. Forestil dig hvordan det ville være, hvis det var lige sådan, det var i din hverdag. Se en lille film med de forskellige situationer, der ville opstå og lad din krop og dine følelser mærke det, hvis muligt. Se nu, at der er en masse trædesten i vandet mellem dig på stranden og drømmen ude i horisonten. Måske er der langt i mellem dem, måske ligger de helt tæt. Vi er forskellige som mennesker. Nogen kan lide at springe langt, og se om det går, andre vil gerne være helt sikre på, at de kan klare det. Din vej er din vej, og helt som den skal være.


Når du kan se dine trædesten, så prøv at forestil dig, hvad nogle af stenene står for. Enkelte og simple skridt mellem dig og din drøm. Små eller store handlinger og input. Forskellige i tid og rum. Nogen kunne tages i morgen, nogen først om flere år og nogle er stadig uden for rækkevide praktisk eller følelsesmæssigt. De er vigtige alligevel, for hvem ved. Måske repræsenterer de handlinger, der er skræmmende nu, men når du er nået derud stille og rolig, skridt for skridt, så kan de pludselig føles som et helt naturligt næste skridt. Det er faktisk ikke så vigtigt lige nu. Det er fremtiden. Nutiden er stranden og den allerførse trædesten tættest på dig.


Hvad står denne sten for? Hvad kunne være dit allerførste helt konkrete skridt? Det skal helt reelt være noget, du kan gøre med det samme. Et lillebitte mikro skridt er stadig et vigtigt og afgørende skridt på din vej mod din drøm om en hverdag. Intet er for småt. Gør du alting, som du plejer, vil alting være som det plejer. Tager du et mikroskridt i en anden retning, så er du på vej! Tempo og store ændringer er ikke vigtigt. Små overskuelige skridt og bare ét af gangen, er det, der kan få dig ud over vandet. Der må gerne være usikkerhed undervejs, men skridtet skal være så lille, at du kan rumme mængden af usikkerhed. Ellers så hopper vi tilbage på stranden til det, vi kender bedst. Så små skridt er faktisk de største!


Du vil undervejs opdage, at det ikke handler om at nå ud til drømmen. Det handler om at være på vej. Det at bruge din drøm som kompas for dine handlinger og følge trædestenene skridt for skridt i roligt tempo tilpasset dig, er det, der booster din hverdag. Det at kigge op og se, om du er på vej mod din horisont med de valg, du træffer, og så lede efter næste trædesten, når du har fået godt fodsfæste på den første.


Et eksempel kan være en drøm med plads til familieliv. Ikke at løbe ud og ind af døren i 4-5 forskellige retninger og bruge 4-5 forskellige skærme resten af tiden. For mig var allerførste skridt på vej mod nærvær med min børn, faktisk at øve mig i at udholde nærværet, selvom todolisten kaldte i forhold vasketøj, oprydning, rengøring og projekter. Så min første trædesten var at få plads til mindfulness i hverdagen. At træne mindfulness 10 min dagligt. Det var for optimistisk! Da det ikke lykkedes, så slog jeg mig selv lidt i hovedet, indtil jeg huskede, hvad jeg siger til andre; der må mangle minimum én sten inden den. Jeg meldte mig til ugentlig mindful yoga. Så kunne jeg få styrket min kropskontakt, lære uroen at kende, men blive guidet ned i gear. Derudover var jeg ude af huset, hvilket gør det nemmere at fjerne fokus fra todolisten.


Kun du kender til din vej og din første trædesten.


Rigtig god fornøjelse


29 visninger
 

©2019 by Naturlig Væren. Proudly created with Wix.com