......
Egentlig kunne det være meget passende, hvis der slet ikke var ord i dette indlæg..
......
Det handler nemlig om at huske at give sig selv tid helt uden input.....
.....
Tid til bare at være med alt det, der sker og er sket den sidste tid. Lidt ligesom begrebet om lige at slå mave efter et lækkert måltid. Her er det bare hjernen, der lige skal have ro til at putte det hele i de rette kasser, mens kroppen skal finde plads og rum til alle de følelsesmæssige reaktioner, der har været knyttet til de forskellige oplevelser den sidste tid.
Egentlig går dette helt af sig selv. Vi mærker nogle af følelserne undervejs, lidt som i et gæstehus, hvor forskellige sindstemninger lige kigger forbi og går igen. Vi behøves ikke gøre andet end lige at hilse på dem. Anerkende at de kigger forbi. De går af sig selv igen, når de har fundet deres plads og følt sig anerkendt af værten. Prøver du at holde døren og undgå nogen af dem, så er det, du kommer på ekstra arbejde. Det er nogen gange det, der sker, når vi knokler på og holder dampen oppe. Så indhenter trætheden os som regel senere, som en blid påmindelse om, at der er noget her, vi lige skal tage os af med ro som udgangspunkt. Knokler vi på længe, så kan det være rigtig ubehageligt at fordøje. Så er vi helt udkørte, mens vi "skal have gæster." Det er jo helt enkelt lettere at have alle typer af gæster, når vi har lidt overskud til at rumme dem ;)
Tankerne kører sikkert også og nogle gange får vi lidt billeder i det indre omkring de forskellig betydningsfulde oplevelser, vi har står i. Det kan være situationer, der har været særligt glædelige eller udfordrende. Situationer, der har sat gang i vores følelsesliv. Både de tunge og de lette. Vi kan som regel bedste lide at sidde og tænke på de lette og de glædelige, men de skal alle have deres plads, hvis du skal genfinde din balance. Hvis det hele lige skal finde sin plads.
I perioder har vi mere brug for tid til at fordøje.
Fx
Hvis vi mister nogen, vi holder af
Hvis der er omstruktureringer på jobbet
Hvis vi bliver opsagt
Hvis vi skifter kurs i vores liv, frivilligt eller ufrivilligt
Hvis børnene har det skidt, og vi bekymrer os ekstra eller er ekstra på
Hvis vi selv har udfordringer med helbredet
Hvis der i en periode har været for meget pres, og vi ikke har haft pusterum eller fordøjelsesrum
Når livet er særligt intenst, så kan det være langt mere tid, end vi synes, der er praktisk. For det kræver, at vores krop og hjerne får en pause fra nye input. Det kræver, at vi bare sidder og kigger lidt ud i luften. Slukker mobilen, ligger bogen fra os, slukker Netflix og lader det praktiske vente. Det kan gøres hvor som helst. For nogen er det mest trygt hjemme fra sofaen eller sengen, for andre er det nemmere ude i naturen. Her kan blikket hvile ud over vandet eller vandre lidt rundt inde i skoven. Nogen gange skal der helst være helt ro på kroppen, og andre gange er en rolig gåtur befriende imens. I særligt svære tider kan det være nemmest at tage i sommerhus for sig selv, så ingen forstyrrer undervejs. Hverken familien eller pligterne.
Jeg er selv i fordøjelse i øjeblikket. Langt mere end jeg også helt kan finde mig i hele tiden, men der er en meget forståelig og egentlig meget kærlig grund til det. Min mor er alvorligt syg, og jeg er i en proces, hvor jeg mister hende, som den mor, hun har været. I mine fordøjelsesstunder er der mange gæster i gæstehuset. Både sorg, vrede, glæde, taknemmelighed og stor stor kærlighed. I den indre film ser jeg både nuet og fortiden. Nuet er svært, men det blander sig med de skønneste minder fra min opvækst. Så det er et smukt gæstehus, men det kræver ekstra ro omkring mig og input i små bevidst valgte doser, for at jeg kan rumme det. Ind i mellem vælger jeg at løbe, og ind i mellem kræver min virkelighed med børn og familieliv, at jeg lige må holde mig igang. Men jeg må også finde tid til bare at være... bare at fordøje.. og hver gang jeg gør det, så bliver ting flytter rundt, lidt mere falder på plads, lidt mere falder til ro og kommer med mig på en ny måde.
Et stort tema for mig denne sommer er uden tvivl bare at være og fordøje... Sidde ved stranden, i skoven, ligge i hængekøjen, kigge lidt ud i luften. Dertil indlagt tid med familien og de næreste venner. De små lette input fyldt med omsorg og kærlighed.
Uanset om der sker små eller store ting i vores liv, så lyt til og anerkend behovet for at fordøje. Brug en del af din ferie bare på det. Offline en stund for både skærme og hjerne <3
Ønsker dig en fantastisk fordøjelsestid og en fantastisk sommer
Kærligt Sheila Naja
❤ Du kan få min hjælp, hvis du ønsker ❤
Retræte 4.-5. Juli (og igen 5.-6. september); Et døgn i naturen -styrk din indre modstandskraft. 24 timer med fokus på bare at være. Masser af tid til at fordøje og støtte til at blive i det og hilse på alle gæsterne i dit gæstehus 👇
"Ferielæsning" fyldt med egenomsorg. Minipausen er en æske med 50 guidede små pusterum eller fordøjelsespauser. Måske din sommer skal indeholde 2-3 små pauser hver dag og så se, hvad der sker? Er sikker på du ikke vil slippe det igen! 👉 https://www.xn--naturligvren-fdb.dk/minipausen
Nogen ting er for store eller for svære at fordøje på egen hånd. De kræver professionel hjælp. Jeg tilbyder individuelle psykologiske forløb i naturen eller i min klinik. Du kan læse mere her 👇