Føler du dig stærk og rodfæstet? Eller sårbar og let at vælte?
Hvis det stormer i dit liv, er du så ved at vælte eller kan du bevare kontakten til dit fundament?
Er du bevidst om, hvilken retning, du går i, når du søger liv, glæde og næring?
Træer er et fantastisk billede af os som mennesker. Stammen er vores kroppe, rødderne er vores fundament og kronen er vores stræben og strækken os ud efter det, vi gerne vil opnå. Måske vi i vores krone stræber efter det, som vi har lært er "det rigtige" at stræbe efter. Måske stræber vi efter det, vi kan se, at de andre stræber efter. Det er nok sikrest. Så kan de andre træer forstå os og lide os. Måske vi gennem livet har erfaret, hvilken sol og næring, der giver os mest og har lært, at energien helt ud i bladene skal i den retning.
Uanset hvad vi stræber efter i livet, så er det vigtigt, at vi aldrig stræber og bevæger os mere eller hurtigere, end at rødderne kan holde os. Uden rødder, så vælter vi -uanset hvad vi stræber efter. Uanset om det er i kampen for at leve op til andres forventninger, hverdagens krav eller egen ildsjæl og engagement. Vi bliver nødt til at have rødderne med os. Altid. Bare forestil dig, hvad der sker, hvis du står mere og mere på tær, på ét ben for at nå noget lidt for højt oppe og lidt for langt væk!
Nogen gange stormer det i vores liv, og der kræves mere af os. Det er her, vores rødder virkelig står deres prøve. Med stærke og velnærede rødder, kan vi bøje os langt, være fleksible, men vi vælter ikke. Rødderne holde os. Derudover kan vi med større bevidsthed vælge i hvilke retninger, vi skal bøje os for at komme godt igennem. Det gør ikke nødvendigvis stormvejret behageligt at være i, men det gør det langt nemmere at klare det og komme ud på den anden side med energien intakt.
Mange af os glemmer dog næringen af rødderne til dagligt og prøver så at pleje dem, mens det stormer. Det er svært! Nærmest umuligt. Vi kan værne om det, vi allerede kan, men ikke lære nyt. Når det stormer i skoven, er jeg ret sikker på, at trænerne bruger energien på at holde fast. Når det er stille, så lader de rødderne vokse.
Så hvordan kan du nære dine rødder som en lige så normal ting i din hverdag, som at børste tænder, spise, gå i bad? Lige så højt prioriteret?
Du kan lave ingenting... Bare sidde og dvæle lidt..
Måske med en lækker kop the, et tæppe og en bog, der ikke kræver for meget af dig
Du kan tænde et bål eller fyre op i brændeovnen og bare sidde og nyde flammen og varmen
Du kan lave en daglig mindfulnessøvelse
Du kan gå en tur i langsomt tempo. Meget gerne i naturen
Du kan nyde en rolig og nærværende stund med de vigtigste personer, du har omkring dig. Dem, hvor du kan slappe helt af og bare være dig (skal du præstere og leve op til noget, så ryger du op i din stræben / i din krone)
Måske stå op 10 minutter før hver morgen og bare lige sidde og mærke den nye dag begynde og sætte dig selv en kærlig og bevidst intention for din væren i denne dag
Spise mad, der nærer dig frem for hurtig energi, der er hurtigt brændt af igen
Indlægge små pauser i løbet af din arbejdsdag. Bare få minutter hist og her
Motion -pilates, yoga, gåture, løbeture osv. Når vi styrkes, føler vi os stærkere.
Faktisk handler næsten alt næring af rødderne om at give sig selv tid og plads til stunder med langsomhed, dvælen og stunder til at nære og styrkes. Det kan være svært i en hverdag, hvor der som regel er nok at lave.
Derfor kræver det et valg fra din side. Et valg om at nære dine rødder og ikke kun leve i kronen og stræbe, opnå og være igang. Måske er der endda noget i denne krone, der skal slippes. Nogle grene, der skal slippes, fordi de tynger for meget og tager vigtig tid fra næring af rødderne.
Så 2 spørgsmål til dig, som kan summe lidt i baghovedet den næste tid:
Er der en gren, det er tid til at slippe? Eller nære mindre?
Hvad er din yndlingsmåde at nære dine rødder på, og hvornår på dagen vil du gøre det?
Du er meget velkommen til at dele dine tanker med mig enten her eller på mailen.
Rigtig god fornøjelse med dine smukke og stærke rødder. Lad dem blive så stærke, at kronen kan holde fest i sol og regn og blæst, uden at vælte <3
Sheila Naja Kragelund, Naturlig Væren
