Lidt tanker om vores væren i verden... vores forholden os til det, der sker i vores liv. Op- og nedture. Opturene er som regel lettes. Dem kan vi nyde med åbent hjerte og mod. Måske fast besluttede på, at det aldrig må ende, og vi skal have mere af lige præcis det! Nogen har dog lært gennem livet at opture altid følges ad nedture. Så kan opturene faktisk føles angstprovokerende. Måske kender du det? Følelsen af at danse med livet i fuld forelskelse, men tankerne er fokuserede på alarm; højt at flyve, dybt at falde..
Uanset hvad du har med dig, hvad du har skabt, og hvad du står i lige nu, så indeholder livet mange forskellige oplevelser og reaktioner. Havet og bølgerne er så fint et billeder herpå. Vejret ændres. Nogle dage er der smuk sol og havblik... Andre dage storm og høje bølger med skum og fråde. Der er bølgetoppe og bølgedale.
Der kommer hele tiden forskellige bølger ind i vores liv; glæde, tristhed, forelskelse, afmagt, skyld, vrede, negative tanker, drømme, håb osv. Alle dine reaktioner på det, du oplever lige nu eller lige kom til at tænke på. Nogle af disse oplevelser og følelser frygter vi. Vi kan faktisk slet ikke holde ud, når det er de bølger, der kommer til os. Vi bygger barrierer og kæmper for at holde dem væk fra os -selv i stormvejr. Det er ind i mellem rigtig hårdt arbejde. De store sten i vores barrierer mod havet kan være bygget af kontrol, det at blive i et højt gear, ihærdige forsøg på at årsagsforklare/forstå, dulme ved at spise, drikke eller kigge på skærm, benægtelse, blive overbeskyttende overfor andre, "der jo har det meget værre", negligere det, kæmpe sig til at holde sig positiv uanset, begrave sig i arbejdet, holde et pinigt pænt og helt kontrolleret hjem eller måske gemme sig i sin hule med dynen over hovedet og gøre sig helt følelsesløs eller følelsesimmun.
Det er virkelig hårdt arbejde! I mindre doser er det helt normalt, at vi hjælper os selv på den her måde, hvor vi ignorer virkeligheden lidt til ubehaget går over igen, men når livet slår og følelserne er store og vedvarende, så kræver det flere og flere sten og stærkere og stærkere sten.
Og der en en meget vigtig ting, som vi helt overser...
....Egentlig vil alle bølger trække sig tilbage igen helt af sig selv. Uanset livsomstændigheder og intensitet, så er der ingen bølger, der bliver, hvor de er. De er altid i bevægelse. Det kan være hårdt, det kan være krævende, og vi kan have brug for hjælp til lige at holde det ud, men alle bølger er i bevægelse!! Vildt ikke? Hvis du trækker vejret 10 gange, så vil det have ændret sig.. Ikke være forsvundet, men det vil have ændret sig! Det er et lidt vildt alternativ til alle de store sten, vi kæmper rundt med. Faktisk kan de bedst trække sig, når vi ikke blander os alt for meget. Når vi ikke bliver så optagede af at holde dem på afstand, at de bliver fanget mellem de store sten og slet ikke kan trække sig naturligt tilbage igen.
Faktisk lover stenene, at beskytte os, men i virkeligheden vil de ofte forværre det. De holder på smerten og forstørrer og forlænger lidelsen. De bliver tilmed en barriere mellem dig og det at lande i virkeligheden, som den er, og ikke som du forestillede dig eller ønskede, den skulle være. Så længe den reelle virkelighed og din reaktion på den holdes ude i strakt arm, så begynder du ikke at bearbejde sorgen og omstille dig. Det er endnu en måde utilsigtet at holde fast i lidelsen. Det kan gøre pokkers ondt at møde de her bølger, og det er ikke altid meningen, at vi kan stå på benene alene hele vejen igennem.. Men smerten er en smuk og reel reaktion på noget, der sker og en vigtig del af at få fodfæste i livet igen... og igen skabe plads til alle de andre bølger, der kommer og går.
Følgende er forskelige måder at rumme det, der er, mens det står på. Uden sten og barrierer eller med en selvkærlig bevidsthed om, hvornår du bruger de energikrævende og fastholdende stene, og hvornår du tager imod bølgen - måske bare dråbe for dråbe.
Gå... gå en tur.. måske uden mål og retning. Lad følelserne og stemningen vælge. Vand, skov eller... Naturen er fantastisk til at omfavne det hele. De kæmpestore træer, der bare står og står. Sæt dig måske op af et træ og mærk, at det holder dig
Græd, ras ud.. Lyt til dine følelser. Pak dem ikke væk. Det handler ikke om at råbe af hele familien, men om selv at mærke følelsen i sin krop, læg en hånd på og vær lidt sammen med den. Lyt til dens udtryk. Slip tårere, giv et brøl. Giv det omsorg og kontakt fra dig til dig. Hvis du beder det gå væk, så snakker det bare højere, giver du det plads og nærvær, så slipper det.
Vejrtrækningen. Følg din vejrtrækning.. Indånd ny energi og håb og udånd alt det tunge. Tæl til 5 eller 10 åndedrag uden at skulle noget andet
Forestil dig at du fysisk er lige så stor som følelsens intensitet. Måske kæmpe stor. Så kan det faktisk opleves nemmere at rumme det intense
Forestil dig, at du står i et vandfald. Det kan være alt fra helt blidt til vildt og brusende. Det, som du har brug for lige nu ift. det, du står i. Lad vandet skylle dig
Kreativ. Hvis du er det mindste til det kreative, så hiv fat i det. Ikke det pæne og polerede, men det hvor dine følelser udtrykker sig i farver og former uden regler om pænt og andres mening.
Dans. Følelser er faktisk fantastiske at danse. FInd det musik, der passer eller bare rytmer og dans det. Indrømmet så gør jeg selv primært det, når jeg er alene hjemme og naboerne ikke kan kigge, MEN det er så kraftfuldt. Følelserne er kropslige reaktioner og her får de rum, plads og bliver udtrykt. Igen så handler det ikke om at danse godt, men at danse dig. Trampe, vrikke, ryste, udtrykke..
Husk så også at det ikke altid er meningen, at vi som mennesker skal klare det selv. At vi kun må vie overskuddet og præstationerne til hinanden. Er det for intenst at være i, for langvarigt, for gennemgribende ift. den, du er, så søg hjælp. Find en veninde eller ven med overskud i eget liv eller en psykolog eller psykoterapeut. Find en hvor du kan dele og få hjælp til at mærke og være med. Hvor du bliver taget ved hånden og støttet til at tage imod bølgen i de rette doser. Bliver støttet i at blive i den selvkærlighed og kontakt med dig selv, selvom det gør ondt. Som du kunne læse længere oppe, så er mange af barriererne/strategierne ret selvdestruktive, og ryger du for meget derud, så søg hjælp! Der er virkelig intense og svære bølger i livet, hvor det er den største gave, man kan give sig selv.
Har du brug for hjælp lige nu, så tjek links under billedet her <3
Ønsker dig en god dag "ved havet" med eller uden barrierer. Jeg ved, at du kan rumme langt mere, end du tror, du kan. Jeg ved, at du kan fjerne mange af de her sten stille og roligt og møde livet og få langt mere energi og overskud og langt mere nærvær og glæde i din hverdag -uanset hvad du står i. Det er meget at love ikke? Men jeg ved, at jeg kan holde det! <3
Kærligst Sheila Naja
Til dig, der har brug for hjælp <3
Ovenstående er faktisk essensen af det, jeg arbejder med. Uanset om du møder mig i en 1:1 session eller på et gruppeforløb, så er det her med. Står du i en svær krise lige nu -med bølger der slår ind over en barriere, du snart ikke kan holde mere, eller måskemed flere års kamp med at opretholde barrieren og frygt for at blive det mindste våd.... Så kontakt mig på tlf 49402595 eller naturligvaeren@gmail.com. Du kan få en helt uforpligtende snak om dine udfordringer lige nu og mine muligheder for at hjælpe dig. Så kan du efterfølgende helt frit mærke, om du skal have hjælp, og om jeg er den rette til at følge dig. Du kan også starte med læse mere om mig og min måde at arbejde på her www.naturligvaeren.dk