Mindfulness i skoven - Brejning
fre. 18. sep.
|Brejning Lystbådehavn
Ro og balance gennem mindfulness i den smukke skov. Slip arbejdsugen hektiske gear og bliv klar til nydelsen i weekenden allerede fredag!
Tid og sted
18. sep. 2020, 16.30 – 18.00
Brejning Lystbådehavn, Brejning Strand 104, 7080 Børkop, Denmark
Om eventet
Skovbadning eller mindfulness i naturen vinder frem i disse år. Det er der en god grund til. Skoven har en fantastisk indvirkning på vores velvære og stressniveau. Det er en meget effektiv modpol til vores hverdag, som ofte er præget af gøren og præstation. Naturen støtter det bare at være, at sanse og nyde.
Jeg vil gerne invitere dig på en tur i skoven med fokus på fordybelse og sansning. Jeg vil guide dig på en kortere gåtur i roligt tempe med nogle mindfulnessinspirerede øvelser undervejs. Øvelserne har til formål at styrke det, som skoven kan give dig. Det er øvelser, som du kan tage med dig på fremtidige ture i skoven. De virker stressreducerende og kan øge din evne til at mærke dig selv og rumme det, der sker både inden i dig og omkring dig.
Denne tur ligger fredag eftermiddag mellem 16.30 og 18.00. Det er en mulighed for at skabe et lille rum mellem arbejdsugen og weekenden. Her kan arbejdsugen fordøjes, du kan lande i dig selv og derefter møde weekenden med et andet udgangspunkt.
Din investering i dette er 200,-. Dem overfører du til mig via mobilepay i forbindelse med tilmelding på 734915. Du kan tilmelde dig via sms 49402585 eller mail naturligvaeren@gmail.com. .
Vi mødes i bålhytten på naturlegepladsen ved Brejning Havn. Du skal bare iføre dig dejlig varmt tøj og medbringe et underlag eller stor pose/sæk, så du kan sidde eller ligge i skovbunden og evt et tæppe.
Glæder mig til at have dig med i skoven. Pga. corona holder vi deltagerantallet til max 8. Så er der mulighed for god afstand :)
Du kan følge med i mine begivenheder og nyeste input gennem min facebookeside https://www.facebook.com/psykologsheilanaja/