Årets cyklus i naturen og i dig - efterår
søn. 01. nov.
|Kærvej 5
Oplev årets gang i den smukke natur og inden i dig. Vi dykker ned i årstidens naturlige spisekammer i skovhaven og ind i årstidens naturlige fokus indeni dig i terapiskoven. Du kan tilmelde dig alle 4 gange og følge hele året eller plukke dem én for én.
Tid og sted
01. nov. 2020, 10.00 – 14.00
Kærvej 5, Kærvej 5, 6040 Egtved, Denmark
Om eventet
Følg årets gang i naturen omkring dig -og naturen inden i dig.
Find styrken i at have årets cyklus med dig i din hverdag; Efterårets given slip, vinterens hi, forårets spiren og energi og sommerens nydelse <3
Vi mødes hver gang omkring bålet kl.10.00 til en kop varmt og en fortælling omkring denne årstids særlige kvaliteter og fokuspunkter ift. naturen omkring os og naturen indeni. Herefter vil Ulla vise rundt i skovhaven og fortælle om årstiden ud fra de tilgængelige urter. Vi vil sammen samle mad i haven og lave fælles frokost ved bålet. Frokosten nydes i stilhed, så sanserne rigtig kan suge til sig.
Efter frokosten går vi i skoven. Her vil Sheila Naja guide naturterapeutiske øvelser, der skærper dit fokus på på din indre rejse lige nu i forhold til tiden på året. Det vil være noget, som du hver gang kan arbejde videre med derhjemme.
Vi mødes 4 lørdage gennem året fra kl.10-14.
Efterår - 1. november 2020
Vinter - 17. januar 2021
Forår - 11. april 2021
Sommer - 20. juni 2021
Alle dage fra kl. 10- 14 inklusiv frokost og te/kaffe.
Hvem er vi
Ulla Nørgaard Karmann er uddannet sygeplejerske og har et modul med sig fra masteruddannelsen i naturbaseret sundhedsfremme. Hun har gennem de sidste rigtig mange år forfinet og udviklet sin have, som en spiselig skovhave. Et rent sansemekka, som du på denne dag tages med rundt i og får en masse input og viden om årstidens særpræg. Ulla er en utrolig smittende entusiast og formidler og eneste bivirkning efter en tur i haven er overvejelser omkring hvornår man selv skal igang med at skabe en skovhave hos sig selv! Grunden bølger sig igennem egen skov, eng og en rislende bæk. Der er med andre ord virkelig kredset for alle sanser og masser af mulighed for at finde små yndlingssteder og lade sindet dvæle på dette fantastiske sted www.ullasskovhave.dk
Sheila Naja Kragelund er autoriseret psykolog og mindfulnessintruktør. Hun har arbejdet med naturterapi og indre styrke og balance i mange år bl.a. med stressramte og personer, der lever med kroniske smerter eller anden funktionsnedsættelse. Sheila Naja er indehaver af Naturlig Væren. En psykologisk klinik med fokus på at finde den indre balance, finde hen til livet uden stress, angst og underskud, og i stedet fylde hverdagen med egen styrke og værdier samt nydelse. Du kan læse mere om Sheila Naja på www.naturligværen.dk
Praktisk
Vi mødes i Ullas private og helt fantastiske oase Kærvejens skovhave og terapiskov. Det er på adressen Kærvej 5 i Ågård nær Egtved. Du kan parkere ved Bramdrupvej. Medbring tøj efter vejret, praktisk fodtøj til skoven, et krus til te/kaffe, liggeunderlag og tæppe.
Tilmelding:
Du kan tilmelde dig til et enkelt arrangement eller få hele årets cyklus med. Du tilmelder dig via mail naturligvaeren@gmail.com eller sms 49402585 og har sikret dig din plads, når du har fået bekræftet din tilmelding og har overført enten 500,- for en enkelt dag eller 1600,- for alle 4 dage via mobilepay 734915. Prisen inkluderer sanselækker friskplukket frokost, kaffe/te, spændende og sanselige input fra skovhaven og guidning i terapiskoven.
Vi håber, vi ses