Det her med at prioritere og tage imod ren nydelse... Tid givet til noget, der ikke er på todo-listen, ikke er vigtigt som sådan, ikke har "nytte".... Er det bare spild af tid?? Og må jeg bruge penge på det?
Det kan være en langsom slentretur langs havet.... en middagslur i hængekøjen... Krybe under et tæppe med sin yndlingsbog eller the... Lækker luksus chokolade... En rejse... En dag hevet helt ud af kalenderen til kreatid eller sofatid... Et langt og lækkert karbad... En massage... En healingssession.. En dag i spa.. En weekend i smuk natur -måske i luksuriøse omgivelser, hvor andre har sørget for det hele... En lækker gourmet-middag med nogen, man holder af.... eller....
Listen er lang, men der er ofte omveje i forhold til at nå derhen... Der er måske lige oprydningen, rengøringen, vasketøjet, madlavningen, træningen, de løse ender, økonomien osv osv... Vores hoveder er gode til at se udfordringer og problemer (det er helt instinktivt), og vi har lært, at dem skal vi lige have styr på først. Bare tænk på at smide dig på sofaen, mens huset sejler med rod og støv? Kan du smide dig til lidt Netflix-nydelse på sofaen, mens køkkenet er fyldt af tegn på aftensmadens lækkerier?
Det praktiske er for de fleste prioriteret højt over nydelses-stunder. Sådan er jeg også selv opdraget. Jeg kan efterhånden godt tage pauser, selvom det roder (praktisk med 2 børn i huset!), så for mig er udfordringen det at sætte hele dage af - og især at bruge penge på det! At bruge af vores fælles penge bare for at forkæle mig selv... bare fordi... Tankerne i mit hoved, der jo vil mig det bedste, men ikke har forstået det her koncept med nydelse, begynder at fortælle mig, at jeg ikke fortjener at have det så godt. Man skal yde, før man kan nyde er en stærk sætning i mange. Jeg er vokset op på en gård med dyr og nok at se til, og to meget aktive forældre. Man havde godt nok sovet længe, hvis klokken sneg sig over 8, og nu fik man jo "slet ikke noget ud af dagen". Derudover kunne man jo ikke bare smide sig med en god serie midt i dagens bedste timer... Ferierne var til for at nyde og restituere. Hverdagen var til for at holde sammen på det hele og få styr på. Jeg skal derfor først leve op til en hvis mængde af gøremål, før jeg kan nyde. Jeg kan stadig blive helt rastløs, hvis jeg op imod eftermiddagen stadig ikke har gjort "dagens gode gerning". (hehe det ligger så meget i vores sprog også det her!)
I dag elsker jeg konceptet "hverdags-nydelse". Vi er meget enige om herhjemme, at nydelse skal være en del af hverdagslivet. Ikke noget man knokler sig til at kunne nyde få dage om året. Hverdagens skal skabes ud fra, at der er plads til det. Vores have er et sted, vi skal kunne nyde at være.. Dufte, smage, sanse.. Ikke føle os overvældet af græs på stien og snerler i bedene. Så det er besluttet, at det gerne må være der, og jeg gerne må dufte til de smukke roser og smage de søde hindbær helt uden at skulle luge først ;) Heldigvis godt for insekterne også, så i dag har vi den at putte det ind under :)
Derudover så handler vores hverdag lige nu ikke om at få tjent flest mulig penge sammen... Det handler om at have en arbejdstid, der giver mening og energi i forhold til tiden til ro, væren, krea og leg. Der er alligevel plads til at kunne købe den lækre chokolade, lidt luksus take-away osv., men alt er prioritering. Hverdags-nydelse er for os i høj grad også, at kunne hente børnene tidligt, have lange eftermiddage med hygge og spil, tage lange ture i skoven og bare være, selvom huset måske "burde" gøres rent, sidde længe over morgenmaden om søndagen osv.
At nyde er så utrolig vigtigt. Jeg vil vove den påstand, at det at have værdi for andre, det at have nære relationer og så det at nyde er de 3 vigtigste elementer i vores hverdag og liv. Altså ud over at mad, tøj, varme osv også er meget praktisk. De 3 elementer er det, vi husker, når vi tænker tilbage, ikke? Den tur i skoven, den lækre weekend med ren væren, glæden og taknemmeligheden i den andens øjne, da jeg hjalp med det og det... den tur i det lækre hus ved søen... Den lækre massage der mærkes i kroppen flere dage efter...
Derudover nærer vi vores rødder, når vi nyder. Når vi bare er og suger til os... Så nærer vi vores rødder. Vi kan fordøje det, vi oplevede i ræset og stille og roligt lade rødderne gro... Det gør faktisk tid med nydelse til utrolig effektiv og vigtig tid... Stærke og velnærede rødder gør, at vi står langt stærkere næste gang, der er gang i tempoet og udfordringerne. Når vi står stærkere, så tager vi bedre og mere bevidste og selvkærlige beslutninger... Så når vi hurtigere hen til nydelsen igen. Smart ikke??
Så se endelig at kom igang med at nyde... Lad dig nære og fylde op.... smag på det allerskønneste af livet for dig... Gør det til en hverdagsting.. små som store ting.. Både de gratis nydelser og de velinvesterede dyre nydelser.
Hvornår nyder du allermest livet? Hvilke stunder tænker du tilbage på med de største smil fra hjertet??
Jeg tror på, at det vigtigste i livet er at have det godt.... helt simpelt....
Rigtig god fornøjelse
Kærligst Sheila Naja
Hvis du har brug for hjælp, så tilbyder jeg både individuelle sessioner, hvor vi kan finde vej til det, der er nydelsesfuldt for dig. Derudover få kigget på de blokeringer, der ligger fra din historie, i forhold til at kunne give dig lov til at nyde... bare fordi.
En stor del af min nydelse henter jeg i skoven og i naturen. Tjek min kalender for flere lækre arrangementer med fokus på netop dette. Du finder den i manupunktet øverst på siden.
Comments