top of page
Naturlig Væren

At søge råd og indsigt i naturen -udesidning

Opdateret: 26. jun. 2020

Når det hele kører for hurtigt...


Når hjernen prøver at regne det ud, men trækker i flere retninger...


Når vi bliver febrilske efter at finde en løsning og begynder at søge råd alle mulige steder og får modstridende feedback....


Når vi er aller mest frustrerede, i afmagt eller kede af det..


Når vi skal prøve at finde næste skridt på vores rejse..


Ofte går vi mere og mere til hjernen for at finde en løsning eller mere og mere ind i at søge råd.. Hos venner, fagfolk, google, familie... Det er dog ofte med endnu mere forvirring og frustration til følge.


Engang for længe siden var det i de her situationer helt normalt, at man i stedet vendte sig mod naturen... mod stilheden og symbolerne i naturen. Dengang havde man nemlig styr på, at svarene, der er rigtige for mig, ligger inde i mig. Ingen andre kan vide, hvad der er rigtigt for mig at gøre. Kun mig. Min hjerne kan ikke altid vide det. Den kan kun snakke ud fra erfaringer og ofte ud fra frygt. Den hepper på det trygge og det velkendte. På det, den har lært, at andre bliver mest glade for, eller beroliget af, at jeg gør. Den tænker sig ikke til nye vilde ideer og muligheder, og slet ikke på, at jeg rent faktisk tager helt nye skridt. Derudover er det jo bare sådan, at hvis det er en ny situation, så har den ingen erfaringer at byde ind med.


Så... hvis vi ikke skal bliver forvirret over egen hjerne eller andres modstridende råd. Hvad så?


Stilhed, ro, indadvendthed... Hvornår er der mest stille? Om natten... Der sker bare noget med energien om natten. Den lukker sig om os som den dejligste hule.


I nogle traditionelle folk, som fx indianerne, er det stadig en tradition, at man laver en udesidning, når man skal have svar på noget. En rådslagning med naturen. Man opfatter og respekterer naturen for at være levende og forstandige. En udesidning er derfor både en vej til at styrke kontakten indad til visdommen indeni (bag alle tankerne!), men det er også en vej til at blive guidet og inspireret af det, man oplever i naturen undervejs. Hvilken betydning det har, hvis ræven dukker op og hilser på, eller vinden blæser kraftigt gennem kronerne. Hvis uglen flyver tæt forbi eller der bare dukker nye tanker op, som om de er hvisket fra skoven?


I Danmark har udesidning eller rådslagning med naturen også været helt almindeligt anvendt. Dengang vi levede meget mere i et respektfuldt samarbejde med naturen. Det at gå ud i naturen til et sted, der trækker i en, stille sit spørgsmål og så finde ind i stilhed og ro og være afventende. Dengang var en anden forholden sig til månens forskellige faser og solens gang over himlen gennem året. I den tradition siges det, at tiden lige nu er den aller stærkeste i forhold til at få kontakten med sig selv og med naturen. Dertil var man ofte fastende, fordi let sult og træthed kombineret med stilheden om natten gør det nemmere at få hjernen til at slippe og oplevelserne til at komme. Hjernen vil så gerne afvise, mens hjertet og sanserne gerne vil opleve.


Hvis du har fulgt min side, har du måske set, at jeg tilbragte en nat som denne i skoven i lørdags. Det var så magisk!!! Jeg gik ind i skoven ved solnedgang og stillede mit spørgsmål. For mig var det mere et ønske om hjælp til at slippe. Det kan man bedst, mens månen er aftagende, men alt det, der ligger i månens faser, må vi tage i et andet blogindlæg. Jeg gik ud for at få hjælp til at slippe noget. Fandt et sted der kaldte, bredte underlag og sovepose ud og satte mig. Jeg oplevede natten i skoven med puslen, ugle-unger og smukt lys mellem bladene. Vindende blæste smukt i trætoppende. Jeg nød stilheden og hulefornemmelsen og hørte skoven hviske svar til min forespørgsmål. Jeg fik også en sang på hjernen igen og igen med en tekst, der passede lige ind. Det var både med og uden disse svar en virkelig stærk og helende oplevelse. Jeg gik derfra ved solopgang med en oplevelse af at være blevet fri og styrket. Jeg takkede skoven helt fra hjertet.


D. 4. juli afholder jeg sammen med en skøn kvinde et retræte med mulighed for at prøve denne oplevelse i helt trygge omgivelser. Vi vil guide dig til ro og indadvendthed gennem dagen og hjælpe dig med at finde og formulere dit spørgsmål eller ønske til skoven. Vi vil være til at få fat i gennem natten, hvis det skulle blive nødvendigt, og vi vil være der næste morgen til at lytte til dine oplevelser og måske sammen gøre dem endnu skarpere og stærkere. Det er dog min klare erfaring, at skoven taler ret tydeligt. Uanset om man er til fortællingen om det magiske og levende, eller fortællingen om, at den blot hjælper en i kontakt med egen intuition og indre verden -eller måske en kombination.


Du kan læse mere om retætet under events her på siden.


Ønsker dig en dejlig dag -og nat :)


Kærligst Sheila Naja

❤ Hvis du har brug for hjælp ❤

Du har mulighed for at afprøve udesidning til vores retræte d. 4.-5. Juli; Et døgn i naturen -styrk din indre modstandskraft. 24 timer med fokus på at komme fra hverdagsgear til feriegear. 👇

Der er flere udesidninger og 24 timers retræter på vej i starten af august og september. De slåes op snarrest her på siden. Du kan tilmelde dig min profil her på siden og få automatisk besked, når nye events dukker op. Du kan hente Wix-appen, hvor du også får adgang til konkrete øvelser og nyeste events samt blogindlæg. Du kan også følge mig på Facebook.

97 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page